Particle Analytical
Visuel identitet
Particle Analytical er en specialiseret virksomhed inden for farmaceutisk analyse, der fokuserer på karakterisering af partikler og krystaller, herunder krystalstruktur, partikelstørrelse og fysisk-kemiske egenskaber, som hjælper medicinalindustrien med at sikre kvalitet, stabilitet og bio-tilgængelighed af lægemidler.
Det kræver avancerede analysemetoder med high-end udstyr, akkuratesse og omhyggelighed at producere analyseresultater, der er så nøjagtige, at medicinalvirksomhederne kan basere deres udviklingsarbejde og produktion på det. Det ønskede Particle Analytical at fortælle deres kunder og potentielle kunder, at de kan levere.
At fortælle dette med ord, der er forståelige for andre end bioteknologer og farmakologer, er en ting. En anden er at fortælle det i et understøttende visuelt univers, der udstråler den professionalisme og troværdighed, der ligger bag – det hjalp vi Particle Analytical med. Vi udviklede logo og et markant og genkendeligt grafisk univers, som vi implementerede i brochure, tekniske datablade, præsentationsmateriale og ikke mindst en ny hjemmeside.
Tjek hjemmesiden her!




