Purely professional
clean beauty med omtanke
Når man vil bide skeer med de kendte må man selv blive kendt for noget. Purely Professional producerer og markedsfører clean beauty, der ikke indeholder skadelige stoffer, og firmaet tænker bæredygtighed ind i alt, hvad de gør. Det er med afsæt i det, at PURELY, som er det nye brandnavn, vil kommunikere fremadrettet.
Vi udviklede The Purely Promise, som er firmaets løfte til kunderne, og de ved derfor, at produkterne lever op til fem klare og ubøjelige regler, nemlig ENKELTHED – det skal være med færrest mulige komponenter, RENHED – det skal være med de reneste ingredienser, FORMÅL – det skal altid have et specifikt formål, VIRKNING – det skal virke og det skal fremstilles med OMTANKE for miljøet.
Vi lavede en omfattende kommunikationsplan for dem, og vi har efterfølgende lavet ny visuel identitet inkl. nyt brandnavn (PURELY), nyt emballage-design og meget andet.